Grafisk Konsulent

Er du vores nye grafiske geni?

Zen Media er et hurtigt voksende digitalt bureau – og lige nu søger vi en dygtig grafisk konsulent, der kan designe effektive- og overbevisende digitale medieoplevelser for vores kunder, ved at forene grafik & design, billeder & video samt tekstforfatning.

Vil du med ombord?

Med denne stilling får du mulighed for at tage ansvaret for vores kunders digitale- og visuelle identiteter. Du vil arbejde sammen med vores dygtige konsulenter indenfor digital marketing og du bliver en del af et stærkt fællesskab. Samtidigt vil du indgå i en ung virksomhed i vækst, og vil derfor kunne sætte dit personlige præg på kulturen. Lyder det som noget for dig?

Du vil gerne:

  • Arbejde med digital formidling – herunder hjemmesider, infografikker, bannerannoncering, nyhedsbreve, sociale medier, blogs, e-bøger, white papers mv.
  • Arbejde i et ungt og ambitiøst team, hvor du bidrager med designmæssige- og kreative initiativer, samt står for eksekveringen heraf.
  • Hjælpe vores kunder med at få en professionel online profil, ved at udarbejde gennemførte designs og visuelle identiteter, på tværs af forskellige medier.
  • Udvikle dig personligt, ved at arbejde med udfordrende og spændende opgaver for vores forskellige kunder i samarbejde med andre konsulenter, indenfor forskellige brancher.


Du har:

  • Omfattende erfaring med Adobe Suite, herunder: Photoshop, InDesign og Illustrator.
  • Omfattende forståelse af design – et grafisk øje og sans for detaljer.
  • Grundlæggende erfaring med WordPress og udvikling af brugervenlige hjemmesider.
  • Gode evner indefor formidling på skrift, både på engelsk og dansk.
  • Kendskab til formidling på video samt viden om videoproduktion.

 

Som person er du:

  • Kreativ anlagt, og elsker designprocesser.
  • Ambitiøs og nysgerrig for at lære nyt om design, digitale brugeroplevelser og markedsføring.
  • Klar til at gå den ekstra mil, for at nå dine mål og lave de skarpeste og bedst konverterende designs.

 

Hvem er Zen Media?

Vi stræber efter at være de mest anbefalede i Danmark, til at levere digital markedsføring for virksomheder, som sælger komplekse produkter med en lang indsalgsproces.

Zen Media består af et ungt og innovativt team med store ambitioner og et stærkt fællesskab. Vi udfordrer konstant status quo og er fokuseret på at levere det bedste produkt og en ekstra god service for vores kunder. Som medarbejder kommer du med på A-holdet og ind i et stærkt fællesskab, hvor alle bidrager med deres bedste.

Selvom vi er ambitiøse, handler det ikke om at du skal arbejde dobbelt så hurtigt som andre bureauer. Derimod forventer vi at du møder ind på arbejde hver dag med energi, sult og seriøsitet til at lave arbejdet dét bedre end hvad vi gjorde i går. På den måde bidrager alle til at udfordre status quo og vi sikrer at vores kunder får leveret mere værdi end der kan forventes. Fordi vi tager kundetilfredshed så seriøst, takker vi altid nej til en ny kunde, hvis vi ikke tror vi kan skabe resultater nok eller kan se at kunden passer bedre hos et andet bureau.

 

Det praktiske

Jobbet som grafisk konsulent er en fuldtidsstilling. Zen Media tilbyder en konkurrencedygtig løn, som endeligt aftales på baggrund af kompetencer og relevant erhvervserfaring.

Arbejdet finder sted på Zen Medias kontor på Birk Centerpark 40, 7400 Herning.

Tiltrædelse som Grafisk konsulent sker hurtigst muligt, og samtaler afholdes løbende indtil den rette kandidat er fundet.

 

Er du interesseret?

Hvis du kan tjekke størstedelen af ovenstående punkter af, så hører vi rigtig gerne fra dig!

Send din ansøgning med CV og uddannelsespapirer til job@zenmedia.dk. Ved yderligere spørgsmål til jobbet eller Zen Media, kontakt Rehmi Kristensen på Rehmi@zenmedia.dk eller på tlf. 26202824.

Se også jobbet som SEO konsulent.

Ansøg stillingen nu

Digitalt full-service bureau - dedikeret til at hjælpe B2B- og servicevirksomheder med at tiltrække nye, kvalificerede kunder gennem online markedsføring.

Få hjælp i dag  +45 71 99 85 85   kontakt@zenmedia.dk
Zen Media ApS, Birk Centerpark 40, 7400 Herning. CVR: 38445723   Sitemap   Privatlivspolitik

Ring til os