Vi søger en Digital Marketing Konsulent

Brænder du for online marketing? Ønsker du at udfordre Status Quo? Har du tidligere erfaring med Facebook – og Linkedin Annoncering? Så er det muligvis dig vi leder efter. Vi søger lige nu en Digital Marketing Konsulent til at udvikle vores unikke LeadMotor yderligere på de sociale medier.

Du kommer til at indgå i et innovativt team med stor passion for online marketing, der hver dag brænder igennem for at lave bedre resultater for vores kunder end vi gjorde i går. I Zen Media er vi på en mission, hvor vi vækster små og mellemstore B2B virksomheder med digital marketing, der systematisk finder nye potentielle kunder og kvalificere disse til salg. Vi har en unik kultur, som vi værner meget om og hele tiden udvikler via vores Kulturdage, som vi typisk har en gang i måneden.

De værdier vi efterlever i Zen Media bliver fortalt i denne video:

Derfor sætter vi personen før fagligheden, når vi skal vælge en kandidat. Du skal brænde for missionen og passe ind i kulturen og være med til at udvikle den i en positiv retning. Er dette blot et arbejde for dig, så behøver du ikke ansøge eller læse videre. Brænder du derimod for rent faktisk at gøre en forskel i vores samfund og kan du slet ikke lade være pga. din skabertrang, så forsæt med at læse, så har du måske fundet dit nye hjem.

Daniel & Bente er de to nyeste ansættelser i Zen Media. Hør her hvad de har at fortælle:

Har vi tændt en nysgerrighed i dig?
Fedt… så lad mig fortælle dig lidt nærmere om hvad stillingen som Digital Marketing Konsulent indbefatter:

Arbejdsområder og opgaver
Som Digital Marketing Konsulent får du det fulde ansvar for vores sociale medier. Du skal derfor hele tiden være opdateret på den mindste ændring på de sociale medier og vurdere om disse er relevante for B2B virksomheder. Vi har en datadrevet tilgang, hvor vi hele tiden tester nye tiltag som f.eks. Messenger Lead ads og holder disse resultater op imod resultaterne fra f.eks. klassiske leadannoncer. Det gør vi for hele tiden at anvende de bedst mulige formater for vores kunder. Når nye formater eller tiltag er testet og valideret indgår disse teknikker i vores LeadMotor. Du kommer til at optimere på vores LeadMotor på de områder der berører Facebook- og Linkedin Annoncering og måske i fremtiden en helt tredje Social Medie platform. Samtidig bliver du projektleder på LeadMotor projekter. Efter uddannelse i LeadMotoren og vores processer kommer du til at styre projekter fra start til slut. Du får derfor meget kundekontakt og meget tid med konkrete opsætninger og optimeringer.

Dig som person
Du er en udadvendt person med masser af drive, der altid udfordrer status quo, er selvstændig og beslutsom. Du brænder inderligt for online marketing og har en skabertrang for at lave noget helt unikt. Fagligt har du erfaring med Facebook – og Linkedin Annoncering. Du har flere gange haft ansvaret for mediespend på mange tusinde kroner pr. måneden og har derfor en gennemgribende forståelse for de sociale platforme og hvad der fungerer herpå. Du tænker kommercielt og kan vurdere, hvilke tiltag der vil være bedst for vores kunders forretning. Du nyder både at snakke med mennesker og det at kunne fordybe sig i detaljen i længere tid. Du kan slet ikke lade være med at læse om nye teknologier inden for online markedsføring og ser dette som en hobby. Det er en kæmpe fordel, hvis du tidligere har arbejdet med Marketing Automation i systemer som ActiveCampaign, Hubspot, Salesforce eller lignende systemer, men ikke et krav.

Arbejdsted
Arbejdet bliver som udgangspunkt udført på vores kontor i Innovatorium, Birk Centerpark 40 7400 Herning.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så send os en video der fortæller os, hvorfor du mener at du er den rigtige til jobbet og vedhæft et skriftligt CV, så vi kan få et overblik over din erfaring.
Som tip til hvordan du sender os videoen kan du gratis og nemt bruge et system som Loom til både at optage og sende eller et system som Wetranfers til at sende os en file du har optaget.

Du sender din ansøgning til job@zenmedia.dk med video og skriftligt CV i samme mail.

Ansøgninger der ikke lever op til følgende, bliver sorteret fra med det samme og skal ikke forvente et svar:
• Hvis ikke du har lavet en video, der fortæller os hvorfor du er motiveret og kvalificeret for jobbet.
• Hvis ikke du har nogen erfaring med Facebook Annoncering eller Linkedin Annoncering.

Samtaler afholdes løbende.

Tak fordi du læste med så langt! Hvis du fandt ud af at jobbet ikke er noget for dig, så vil jeg ønske dig held og lykke fremover. Mener du at du er den rigtige til jobbet, så glæder jeg mig til at se og høre fra dig.
Hvis du har nogle spørgsmål til ansøgningen, så skal du være velkommen til at tage fat i mig. Jeg forventer selvfølgelig at du først har læst denne ansøgning grundigt igennem.

Må du have en fantastisk dag!

Med venlig hilsen 
Martin Nørgaard Klausen 
Partner, Head of Marketing Automation

 

21331406

job@zenmedia.dk

Ring til Zen Media

Klar til at booke dit strategimøde?

Vi skaber vækst i B2B virksomheder

Klik for at ringe op